Gå til hovedindhold

Mand tiltalt for 14 forsøg på manddrab

Anklagemyndigheden har rejst tiltale mod en 21-årig mand fra Narsaq, og manden er blandt andet tiltalt for 14 forhold om forsøg på manddrab, oplyser politiet.

Anklagemyndigeheden har nu rejst tiltale mod en 21-årig mand i en sag, hvor manden blandt andet er tiltalt for at have skudt mod en helikopter 22. marts sidste år.

Politiet tiltaler manden for at forsøge at slå 14 mennesker ihjel.

- Den pågældende dag afgav manden således adskillige skud med riffel mod tilfældige personer i byen samt mod en helikopter med passagerer, der var ved at lande ved heliporten i Narsaq. 

LÆS OGSÅ: Flere personer ramt af skud i Narsaq: Politiet har anholdt gerningsmanden

- To personer blev ramt af skuddene, mens tre andre personer pådrog sig skader fra mandens skud, skriver Grønlands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet oplyser videre, at manden desuden er tiltalt for blandt andet brandstiftelse, et forhold om vold samt trusler på livet mod en forbipasserende person.

Retssagen mod den 21-årige mand er berammet til at foregå fra den 18. til den 22. marts 2024. Grundet særlige omstændigheder vil sagen blive ført ved Retten i Aarhus.

Den 21-årige blev anholdt den 22. marts 2023 i Narsaq og har siden været i politiets varetægt.

LÆS OGSÅ: Skudoffer fra Narsaq: Jeg nåede ikke at blive bange
Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

MEST LÆSTE

SENESTE NYHEDER